Hos Tandlægerne Centrumpladsen tilbyder vi en nænsom behandling af paradentose, evt. under anvendelse af lattergas. Det sikrer en grundig rensning af dine tænder, så paradentosen ikke udvikler sig. Vores klinik er beliggende i Svendborg, og vi har blandt andet mange patienter fra hele det sydfynske område, herunder også Langeland og Ærø.
Paradentose starter som en tandkødsbetændelse, som uden behandling kan forårsage så store skader, at tænder kan løsne sig og falde ud.
I den daglige tandpleje kan du forebygge og modvirke paradentose med en systematisk og omhyggelig mundhygiejne, hvor du udover tandbørstning bruger tandtråd/tandstikkere eller mellemrumsbørster. Dette får du en omhyggelig instruktion i på klinikken.
Har du spørgsmål om paradentosebehandling, er du altid velkommen til at kontakte os.